Drop tanken om et blodrødt boligmarked. Eksperter ser store forskelle på finanskrisen og nu

Det kan godt være, at Donald Trump både har stoppet og genstartet festen på aktiemarkedet. Men det danske boligmarked ser ud til at holde sin egen fest, hvor bassen uden pause har pumpet løs. Og det kan meget vel fortsætte, vurderer to boligøkonomer. Deres vurdering er interessant, fordi der i øjeblikket bliver draget mange mere eller mindre holdbare paralleller til finanskrisen, efter at Donald Trump eskalerede sin handelskrig onsdag i sidste uge. Manøvre var en direkte knytnæve i hovedet på aktiemarkedet, der oplevede nogle af de største daglige fald siden finanskrisen. Siden har præsidenten droslet ned på nogle af sine toldtrusler. Men skulle finanskrisen gentage sig på boligmarkedet, kunne der være fald på knap 15 procent i sigte. Det var så kraftigt, at priserne faldt mellem slutningen af 2007 til bunden i midten af 2009. Det er dog ikke et scenario, som boligøkonomerne Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit eller Mikkel Høegh fra Jyske Bank ser gentage sig for nu. »Jeg tror, at Donald Trump får en ret begrænset effekt på boligmarkedet. Han kan drive økonomien i recession, men selv hvis det sker, er boligmarkedet og dansk økonomi så stærk, at jeg ikke ser en stor krise i Danmark som følge af det her,« vurderer han. Mikkel Høegh lægger samtidig vægt på, at finanskrisen og den nuværende krise har flere forskelle, og Lise Nytoft Bergmann stemmer i. Hun bemærker, at finanskrisen fik arbejdsløsheden til at eksplodere, og der er vi slet ikke på nuværende tidspunkt. Ledigheden er senest målt til 2,9 procent mod finanskrisens top på 6,2 procent. »Danskerne har heller ikke overforbrugt de seneste år. Deres økonomi er solid, og der er foregået en anden og meget hårdere kreditvurdering på dem, der har købt boliger de seneste år,« forklarer Lise Nytoft Bergmann. Et af de helt store problemer i finanskrisen var, at mange i årene forinden levede over evne og havde belånt deres boliger til op over skorstenen. Belært af de fejl, er det nu blevet langt sværere at låne penge. Selvom de to eksperter ikke ser finanskrisen gentage sig, kan Donald Trumps kontante lederskab alligevel give anledning til lette panderynker. Lise Nytoft Bergmann har dem især, når hun kigger på det københavnske boligmarked. Trump kan hælde gift ud over boligerne Før vi zoomer ind på København, skal det understreges, at boligmarkedet gennemgående har det virkelig godt. Antallet af bolighandler var i februar på sit næsthøjeste nogensinde, og friske tal fra Boligsiden viser, at priserne på landsplan steg for både huse (0,4 procent), lejligheder (1 procent) og sommerhuse (1,76 procent), når man korrigerer for sæson. De dugfriske priser afspejler ikke Donald Trumps seneste bølge af toldsatser, fordi han først fremlagde dem 2. april. Men fornemmelsen er, at boligmarkedet ignorerer dem. »Der har været optræk til uro i noget tid, og alligevel ser det ikke ud til, at det har påvirket markedet,« konstaterer Mikkel Høegh, der flere gange kalder boligmarkedet robust. Robustheden kan være en stakket frist, for selvom begge boligeksperter ikke ser en finanskrise gentage for nu, kan Donald Trump sagtens stække boligmarkedet. »Det kan få en effekt på boligmarkedet, hvis væksten falder, og ledigheden stiger. Men det kan også få en psykologisk effekt, hvis usikkerheden bliver så stor, at boligkøberne hellere vil vente og se tiden an,« bemærker Lise Nytoft Bergmann. Nogenlunde samme toner kommer fra Mikkel Høegh, der understreger, at en bolig for mange er den største investering overhovedet. Derfor kan usikkerhed være »gift«, som gør, at man ikke tør købe. Den erfarne økonom i Jyske Bank ser samtidig en anden gift, som Donald Trump risikerer at hælde ud over det danske boligmarked. Men det er ikke hans hovedscenarie. »En grum stagflation kunne være gift for boligmarkedet. En recession, hvor arbejdsløsheden stiger, og hvor inflationen stiger, fordi told gør alting dyrere. Den kombination er grim, og det vil også påvirke boligmarkedet,« understreger Mikkel Høegh. Hvor sandsynligt er det på en skala fra et til ti? »Det er mindre sandsynligt, så det ligger på en tre-fire stykker.«. Hos en af landets største ejendomsmæglerkæder, EDC, har man heller ikke travlt med at male fanden på væggen for nu. Foreløbigt for april ligger salget og antallet af nye sager, der skal på markedet, et godt stykke over normalen. EDCs kommunikationsdirektør, Jan Nordmann, lægger til grund, at der er ro om renten og ledigheden. Store stigninger kan give store fald Og så er vi tilbage ved Lise Nytoft Bergmanns lille panderynke omkring København. Den opstår, fordi det københavnske boligmarked længe har været »brandvarmt« med heftige prisstigninger, og når man har fremgang i den liga, skal der ikke meget til for at vinden skifter, påpeger hun. Eksempelvis var det i de dyreste områder, at boligpriserne tog det største dyk under inflationskrisen i 2022 og 2023. »Samtidig ved vi også, at en del af udbetalingen i mange forældrekøbte lejligheder kommer fra salg af aktier,« forklarer Lise Nytoft Bergmann og henviser til, at aktiemarkedet har lidt under Donald Trumps handelskrig. Indtil videre holder københavnske boliger dog stand. Siden årsskiftet er københavnske ejerlejligheder steget tre procent i pris og huse over otte procent. Kigger man fremad, er Jyske Banks forventning indtil videre, at huspriserne på landsplan stiger tre-fire procent i 2025. Nykredit, som ejer landets største realkreditinstitut, Totalkredit, har onsdag sendt en frisk prognose på gaden, hvor de spår 7,4 procent prisstigninger på huse i år. Alle understreger dog, at prognoserne i øjeblikket er omgivet af stor turbulens grundet Donald Trump, og derfor skal alle fremtidsforudsigelser tages med et ekstra gran salt. »Sigtbarheden er så lav i øjeblikket, fordi det kræver et indblik i, hvad der foregår i Det Ovale Kontor for at lave økonomiske prognoser for tiden, og det indblik er der kun ganske få, der har,« forklarer Lise Nytoft Bergmann. https://www.berlingske.dk/dine-penge/drop-tanken-om-et-blodroedt-boligmarked-eksperter-ser-store-forskelle